Formål | Opbygning | Vigtige processer

Formål
Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår så godt som muligt. De komplekse molekyler føden består af nedbrydes til simple molekyler der herefter kan transporteres over i blodkredsløbet eller lymfesystemet og fordeles i kroppen.

Fordøjelsessystemet kan opfattes som forbindelsesledet mellem omgivelserne og kroppen. Det er normalt en velfungerende "fabrik" der bearbejder føden gennem mange led og processer. Resultatet er at de ingredienser i føden kroppen har brug for optages og resten udskilles via afføring.

Opbygning
Fordøjelsessystemet består af fordøjelseskanalen samt nogle hjælpeorganer.

Fordøjelseskanalen er der hvor fordøjelsen foregår, en kort beskrivelse af de enkelte dele:

  • Mundhulen: Føden tygges ved hjælp af tænderne og der tilføres spyt fra de omkringliggende spytkirtler. Spyttet indeholder bla. enzymet amylase (ptyalin) der starter nedbrydningen af stivelse (et kulhydrat).
  • Spiserøret: Den primære opgave er at føre den gennemtyggede føde fra munden til maven.
  • Maven: Føden æltes kraftigt og blandes med saltsyre og enzymet pepsin. Pepsin nedbryder proteiner og saltsyren skaber et surt miljø som bla. dræber bakterier. Før føden sendes videre til tolvfingertarmen er den helt flydende.
  • Tolvfingertarmen: Den øverste del af tyndtarmen. Her udmunder kanaler fra bugspytkirtlen (tilførsel af bugspyt) og galdeblæren (tilførsel af galde).
  • Tyndtarmen: Enzymer fra bugspytkirtlen og tyndtarmen selv færdiggør fordøjelsesprocesserne og de vigtige næringsstoffer optages i kroppen.
  • Tyktarmen: Vand optages i kroppen, bakterier laver gæringsprocesser og der dannes afføring.
  • Endetarmen: Endestationen for afføringen. Når der er fyldt godt op skal vi på toilettet...
"Hjælporganerne" er organer der via kanaler tilfører forskellige hjælpestoffer til fordøjelseskanalen, nedenfor er der en kort beskrivelse af dem:
  • Mundens spytkirtler: Der produceres spyt der indeholder det stivelsenedbrydende enzym amylase
  • Bugspytkirtlen: Dens vigtigste rolle i fordøjelsen er produktionen af bugspyt. I bugspyttet er der enzymer der kan nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater samt bikarbonat der neutraliserer saltsyren.
  • Leveren: Kroppens stofskifte center. I fordøjelsen sørger leveren for produktionen af galde. Galden indeholder galdesalte der er vigtige hjælpestoffer i nedbrydningen af fedtstoffer.
  • Galdeblæren: Galdeblæren opbevarer galdesaltene indtil de via galdegangen føres til tolvfingertarmen.
Vigtige processer
Som det fremgår af de ovenstående beskrivelser har hver del af fordøjelsessystemet sin helt specielle rolle at spille i kampen om at få nedbrudt føden og optaget det der er brug for. Fordøjelsesprocesserne kan være vidt forskellige de enkelte steder i systemet men overordnet er der tale om tre forskellige procestyper:
  1. Kemiske processer - Til fordøjelseskanalen udskilles der enzymer, saltsyre, bikarbonat, vand m.m. De deltager i en kemisk nedbrydning af føden.
  2. Mekaniske processer - Tænderne sørger for at føden findeles og tygges, tungen former en fødebolle, peristaltiske bevægelser i fordøjelseskanalens væg (sammentrækninger i glat muskulatur) sørger for at den mere eller mindre fordøjede føde æltes grundigt igennem og transporteres videre i fordøjelsessystemet.
  3. Optagelses processer - Næringsstoffer, vitaminer, mineraler, vand m.m. optages igennem fordøjelseskanalens væg (primært i tyndtarmen), havner i blodet og føres videre til de celler der har brug for stofferne.
En mere detaljeret gennemgang af hvad der sker de forskellige steder i fordøjelsessystemet er under udarbejdelse. Vend tilbage til "Den Store Rundtur" på et senere tidspunkt..

Kontakt:

Materialet er udarbejdet af Ole Djurhuus. Sidst opdateret d. 15 oktober 2002
Kommentarer eller spørgsmål sendes via Formmail til Bioweb
© copyright 2002 BIOWEB