Fotosyntesens ABC - Menubjælke
 Hvad... 
 Energibehov... 
 Hvor... 
 Hvordan... 
 Hvorfor... 
 Links... 
 Test... 
              
Behovet for energi

Behovet for energi
Alle levende organismer har brug for energi til at opretholde livet. Energien bruges bl.a. til:
  • Opbyggelse af nye stoffer til vækst eller reperation. Et eksempel er dannelsen af proteiner.
  • Aktiv transport ind og ud af celler.
  • Muskelbevægelse.
  • Ledning af nerveimpulser.
  • Dannelsen af varmeenergi. En nødvendighed hos pattedyr og fugle hvor der holdes en konstant kropstemperatur.
Levende organismer kan inddeles i 4 ernæringskategorier i forhold til deres behov for energi og kulstof. I tabellen nedenfor kan du se hvilken kategori forskellige organismegrupper hører til og du kan følge links videre til engelsksprogede websider der beskriver dem nærmere.

 Tabel 1.  De 4 ernæringskategorier levende organismer kan inddeles i.
 KULSTOFKILDE 
 Autotrofe 
uorganisk kulstofkilde (kuldioxid)
 Heterotrofe 
organisk kulstofkilde
 ENERGIKILDE 
 Fototrofe 
lysenergi (fotosyntese)
 Fotoautotrofe
fx blå-grønne bakterier, alger og planter
 Fotoheterotrofe
fx purpur og grønne bakterier
 Kemotrofe 
kemisk energi (kemosyntese)
 Kemoautotrofe
fx nitrificerende bakterier
 Kemoheterotrofe
fx dyr, svampe, bakterier, svampe, encellede dyr

Som det ses af tabel 1. er det de fotoautotrofe organismer der direkte eller indirekte er grundlaget for alle andre levende organismers eksistens. Den energi der bliver bundet i glukosen ved fotosyntesen kan dog ikke udnyttes direkte til livsprocesserne, den skal først frigøres. Når der er ilt til stede sker det ved en proces der kaldes respiration. Nedenfor er respirationen beskrevet på en biokemisk form:


Når der ikke er ilt til stede kan glukosen kun nedbrydes delvist og der frigøres kun omkring 1/10 af den energi der frigøres ved respirationen. Processen kaldes for gæring.

TilbageOpVidere
Kontakt:
Materialet er udarbejdet af Ole Djurhuus. Sidst opdateret d. 4 januar 2000
Kommentarer eller spørgsmål sendes via Formmail til Bioweb
© copyright 2000 BIOWEB