Fotosyntesens ABC - Menubjælke
 Hvad... 
 Energibehov... 
 Hvor... 
 Hvordan... 
 Hvorfor... 
 Links... 
 Test... 
              
Hvad er fotosyntese?

Fotosyntese er uden tvivl den vigtigste biologiske proces på vores jordklode. Sat på spidsen kunne man sige: "Uden fotosyntese intet liv på jorden".

Fotosyntesen er den proces hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier. I selve fotosynteseprocessen omdannes  kuldioxid  og  vand  til  sukkerstof  og  ilt . Processen drives som før nævnt af  lysenergi  fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffet glukose. Ilten udskilles nærmest som et affaldsstof (et vigtigt et!). Nedenfor er fotosyntesen beskrevet på en biokemisk form:

Historisk set har fotosyntesen med sin produktion af ilt sørget for at gøre jordkloden til et behagelige sted at være for iltkrævende organismer. Den er også grundlaget for at vi kan hive fossile brændstoffer (olie, kul og naturgas) op fra undergrunden og udnytte den energi der er bundet i dem. Den energi der hele tiden bindes i plantestof danner fødegrundlaget for planteædere og indirekte for rovdyr, nedbrydere m.m.

I det næste afsnit vil begrebet energi blive gennemgået nøjere.

OpVidere

Kontakt:

Materialet er udarbejdet af Ole Djurhuus. Sidst opdateret d. 7 oktober 1999
Kommentarer eller spørgsmål sendes via Formmail til Bioweb
© copyright 1999 BIOWEB