Som omtalt i forrige afsnit fokuserer man normalt på hvor stor en andel af energien der stammer fra fedt, kulhydrater, proteiner og alkohol (kaldet for energifordeling). I figuren til venstre er de anbefalede energifordelinger stillet overfor fordelingen i en normal dansk kost.

For sukkers vedkommende er der stor usikkerhed om det faktiske forbrug. Myndighedernes undersøgelser (interviews) peger på at tallet er 9% for voksne og 14% for børn. Officielle opgørelser over sukkerforbruget (handelstal) tyder imidlertid på at det reele forbrug af sukker er dobbelt så stort!

Kun 10 pct. af den danske befolkning spiser, hvad der svarer til anbefalingerne vedrørende henholdsvis fedt og kulhydrater, mens næsten alle danskere får det anbefalede indtag af protein.

Det er især indtaget af mættet fedt fra kød og mejeriprodukter med et højt fedtindhold der er for stort. Samtidig indtages der for få fiberholdige kulhydrater fra kornprodukter og grøntsager. Fisk spises også for lidt eller slet ikke. I gennemsnit spises kun lidt over halvdelen af den anbefalede mængde fisk på 200-300 g om ugen. Frugt spises i ønskværdig mængde mest af børn og kvinder. Børn og unge får for meget slik og sukkerholdige læskedrikke. Kostsammensætningen giver tilstrækkelig indtagelse af de vigtigste vitaminer og mineraler, dog er indtaget af D-vitamin, jern og jod for lavt hos mange.

Siden 1985 er udviklingen dog gået i den rigtige retning. Indholdet af fedt i kosten er faldet fra 43 pct. i 1985 til 37 pct. i 1995. Samtidig er indholdet af kulhydrater steget fra 40 til 44 pct.

I følge en ny undersøgelse fra Ernæringsrådet (1998) er der stadig en udvikling henimod de kostvaner der anbefales. På figuren til højre er de væsentligste ændringer i danskernes fødevareforbrug fra 1995 til 1998 vist.

Af glædelige ting er at flere spiser salat, råkost, ris, pasta og fisk. Desuden er sødmælk ved at blive erstattet med skummetmælk og letmælk. Der spises mindre kød og brugen af fedtstof på brød er for nedadgående.