|
Danskere er storforbrugere af slik, fedt og alkohol. Det kan ses af sygdomstatistikkerne hvor livsstilsygdomme som sukkersyge og hjertekarsygdomme er i top.
Slik
Betragtes slikbegrebet meget bredt kan det være mange ting. Når vi skal være søde ved os selv (det er danskere tit!) er slik som bolcher, vingummi og lakrids klart at foretrække fremfor chokolade, flødekarameller, chips, flæskesvær, peanuts, popkorn o.lign. De førstnævnte indeholder meget sukker men næsten ikke noget fedt. De sidstnævnte har et stort fedtindhold. Et stort fedtindtag kan give problemer med vægten og på længere sigt resultere i hjertekarsygdomme, sukkersyge m.m.
Sukker er ikke et lige så stort problem for sundheden. Sukker er et kulhydrat der ofte omtales som "tomme" kalorier. Det skyldes at det udover den behagelige søde smag kun bidrager med energi til vores ernæring. De "gode" kulhydrater stammer fra brød, frugt og grøntsager, i disse fødevarer ledsages kulhydraterne af vitaminer, mineraler og kostfibre. Overdrives sukkerindtaget kan man derfor få problemer med at få dækket behovet for disse vigtige elementer i en sund kost.
|
Det anbefales at sukker ikke bidrager med mere end 10% af den samlede energi der er i kosten. |
Fedtstoffer, olier og dressinger
Danskerne indtager generelt for meget fedt og der vælges ofte en forkert type fedt. Et højt indtag af mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdomme mens umættet fedt nedsætter risikoen. En god tommelfingerregel er at jo mere flydende et fedtstof er jo mindre mættet fedt indeholder det.
Det vigtigste er altså at skære ned på fedtforbruget og vælge et fedtstof med et lavt indhold af mættet fedt. I praksis kan det fx være at droppe smøret på rugbrødet eller erstatte det med minarine der har et lavt fedtindhold. Til stegning og bagning vil det være en god ide at erstatte smør og margariner med flydende olier.
|
Det anbefales at begrænse forbruget af synligt fedtstof til 30 g om dagen. |
Alkohol
Danskernes alkoholforbrug er blandt det største i verden. Udover de sociale og psykiske problemer et overforbrug kan afstedkomme er der også sundhedsmæssige risici forbundet ved et for stort indtag. Det kan være skader på nervesystem, lever, bugspytkirtel og mavesæk. Disse skadevirkninger optræder når alkohol udgør 30-40% af energiindtaget.
Der er ikke noget der tyder på at et behersket alkoholforbrug skulle være farligt, nogle forskere mener endda at et moderat dagligt indtag af alkohol (rødvin) nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme.
|
Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne mænd højst indtager 3 genstande pr. dag (21 pr. uge) og voksne kvinder højst indtager 2 genstande pr. dag (14 pr. uge). |
Tilbage til KOSTPYRAMIDEN
Kontakt:
Materialet er udarbejdet af Ole Djurhuus. Sidst opdateret d. 22 januar 2000
Kommentarer eller spørgsmål sendes via Formmail til Bioweb
© copyright 2000 BIOWEB
|