ACTH

Del dette
« Tilbage til Index
Categories: A..

ACTH er en forkortelse for Adreno Cortico Trope Hormon. Det er et overordnet hormon der produceres i hypofysens forlap. Det er et proteinmolekyle der består af 39 aminosyrer.

ACTH stimulerer binyrerbarken til at danne den gruppe af hormoner der kaldes for glykocorticoider. Det er en slags anti-stress hormoner. Til glykocorticoiderne hører cortisol (også kaldet hydrocortison), corticosteron og aldosteron.

ACTH binder sig til receptorer på overfladen af binyrebarkens celler. Dermed aktiveres adenyl cyklase. Dette enzym omdanner ATP til cyklisk AMP. Cyklisk AMP er et såkaldt sekundært signalstof der kan sætte gang i en lang række forskellige reaktioner alt efter hvilken celletype den opererer i.

I tilfældet med ACTH aktiverer cyklisk AMP nogle enzymer der kaldes for protein kinaser. De stimulerer omdannelsen af kolesterol til de føromtalte glykocorticoider. Jo mere ACTH der udskilles af hypofysens forlap jo mere glykocorticoid producerer binyrebarkens celler.

« Tilbage til Index