Primater

Del dette
« Tilbage til Index
Categories: P..

Primater, ofte bare kaldet aber, er en pattedyr-orden. Den består af 233 forskellige arter fordelt på 13 forskellige familier (se klassificeringen på Animal Diversity Web).

De fleste primater er trælevende, de har lemmer med 5 fingre/tæer, og kløer er ofte erstattet med negle. Øjnene er normalt tætsiddende og fremadrettede. De fleste primater lever i subtropiske og tropiske områder.

Primatordenen deles normalt i 2 underordener:

  1. Prosimii/Strepsirhini (primitive primater/halvaber).
    Karakteriseret ved en lang snud og ikke særligt fremadrettede øjne. Det er bl.a. lemurer, lorier og galagoer.
  2. Simioidea/Haplorhini (Højere primater)
    Karakteriseret ved en kort snude samt tætstillede og fremadrettede øjne. De deles i to grupper: vestaber (Platyrrhines) og østaber (Catarrhini). Som navnet antyder findes de første i Sydamerika og de sidstnævnte i Afrika og Asien. Vestaber har vidt adskilte næsebor, der vender u d til siden, østaber har næsebor der sidder tæt, og som vender nedad. Vestaber er fx egernaber og edderkopabe. Østaber er fx marekat, gibbon, gorilla og mennesket…

Sammen med chimpanser, gorillaer og orangutanter hører mennesket til familien Hominidae. Det er ret nyt at de placeres i samme familie, men udviklingen af molekylære metoder, har påvist at slægtsskabet er eget nært.

« Tilbage til Index